0%

Om

Hvad sker der på conteur.dk?

På conteur.dk er det primære fokus centreret omkring kontormøbler og kontorindretning, men uden det bliver kedeligt og tørt. Årsagen til at kontormagasinet conteur.dk har åbnet dørene, er nemlig for at inspirere danske virksomheder til at se arbejdspladsen som mere end et sted, hvor der bare knokles hårdt for stærke resultater.

På den moderne arbejdsplads bør der være mere fokus på indretning og møblering med formålet at skabe nogle glade og tilfredse medarbejdere. Det forholder sig nemlig således, at glade og tilfredse medarbejdere arbejder mere effektivt og i det hele taget opretholder et højere produktivitetsniveau. De fleste mennesker gør meget ud af, at deres hjem er pænt og hyggeligt, da vi trives bedre i behagelige omgivelser. På samme måde bør vores fælles arbejdsplads være indbydende og inspirerende. En inspirerende arbejdsplads skaber nemlig inspirerede medarbejdere.

om conteur.dk

Vi mener, at kontoret mangler nyt blod.

Her på conteur mener vi, at det danske kontor skal skubbes i en ny retning, hvor kontoret i højere grad afspejler, hvem vi er som personer. Ikke hvad vi foretager os som virksomhed. Indholdet på magasinet skal ikke opfattes som faste retningslinjer for hvad, der er rigtigt eller forkert. Vi er blot interesserede i at dele en masse idéer og på den måde inspirere til at tænke i nye baner, når kontoret skal renoveres eller nye kontormøbler skal indkøbes.

Sideløbende med inspiration til kontormøbler og kontorindretning i det hele taget, er der også en masse underholdning at finde på conteur. Det præsenteres i både sjove, alternative og spændende indpakninger. Det kan være verdens vildeste kontorer, videnskabelige undersøgelser med relevans for arbejdspladsen eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at conteur er i stand til at formidle værdiskabende indhold, vores læsere kan bruge i det virkelige liv – på den ene eller anden måde.

Indholdet er skrevet af hovedskribenten bag siden, Joen Rude Falsner, som er kendt fra Stayclassy.dk, hvilket er en af Danmarks største blogs inden for herremode og livsstil.

Hvis du har et spørgsmål eller forespørgsel, er du meget velkommen til at rette henvendelse. Det kan du gøre i kontaktsektionen. Du kan forvente svar inden for kort tid.

Miljøvenligpakning

Hvad er vores mission?
Conteur er et online magasin, der har som mission at krydre branchen for kontormøbler og kontorindretning med kreative, innovative og sjove idéer. Formålet er at gøre arbejdspladsen mere spændende og dynamisk, således medarbejdere og arbejdsgivere trives endnu bedre.